Køb gul sløjfe til hunde

En gul sløjfe på en hund betyder, at den har brug for plads og afstand og at den IKKE skal hilse eller snakke med andre hunde eller mennesker. 

Køb gul sløjfe til hunde her

Send en mail, messenger eller DM på instagram med din adresse og hvor mange du gerne vil bestille. Den gule sløjfe til hund koster 60kr. + 50kr i forsendelse og betales via mobilepay til 180602.

køb gul sløjfe til hund

Hvad betyder en gule sløjfe til hunde?

En gule sløjfe til hunde, gult bånd eller gul bandana på en hund eller snor betyder: Hold afstand, tak!

Der kan være mange årsager til at hunden har brug for plads. Nogle af dem kan for eksempel være: 

  • Hunden er ved at træne og har brug for at koncentrere sig
  • Hunden er bange og har brug for plads for at undgå panik
  • Hunden er reaktiv og kan reagerer meget voldsomt hvis hunde eller mennesker kommer for tæt på. 
  • Hunden har smerter. Ældre hunde eller hunde med skader, sygdomme eller andet kan have smerter og derfor have brug for plads, da livet er hårdt nok i sig selv.
  • Hunden er nyopereret og MÅ IKKE lege eller hoppe rundt men SKAL forholde sig roligt. Og det kan være svært hvis begejstringen for andre overtager. 
  • Hunden er i løbetid. Når hormonerne raser foregår der mange ting i kroppen og hovedet på hundene. Giv derfor plads og undgå uheldige overraskelser. 
Gul sløjfe til hunde

Hvad skal jeg gøre hvis jeg møder en hund med en gul sløjfe?

Hvis du møder en hund med en gul sløjfe, bånd eller bandana kan du gøre følgende: 
  • Hold afstand og giv plads. 
  • Hold din hund i kort snor, så den ikke løber hen til hunden med den gule sløjfe. (Det bør gøres uanset om der er en gul sløjfe på eller ej. Lad aldrig din hund gå hen til fremmede hunde uden at spørge først).
  • Lad den gule hund få tid og plads til at flytte sig væk fra situationen.
  • Undgå at dine børn løber hen til den gule hund. Fortæl børnene, at de altid bør spørge om lov inden de løber hen til en hund.
  • Accepter den gule sløjfe. Der kan være mange årsager til, at hunden bærer den gule sløjfe og det er ikke altid tydeligt for det blotte øje hvorfor. Men respekter venligst den gule farve og hjælp med til at det bliver en positiv oplevelse for alle.