5 råd i kulden til hunde - sådan hjælper du din hund med gigt!

Hvis en hund lider af ledsygdomme som gigt, slidgigt, spondylose eller hofteledsdysplasi, er efteråret en svær tid, hvor leddene ofte gør ondt og hvert et skridt er svært og anstrengende.

Efteråret er fyldt med kolde dage hvor regnen vælter ned og vinden suser om ørerne på os. Kulde og regn påvirker både mennesker og hunde, som døjer med ledproblemer og det er enormt ubehageligt.

Selvom ledproblemer normalt ikke kan fjernes eller helbredes, er der mange måder og ting du kan gøre, for at give din hund lindring i det kolde og våde vejr.
Efteråret og vintermånederne er lange, men med de tips du får her, kan du gøre en kæmpe forskel for din gigtramte hund.

Derfor får du her 5 råd i kulden til hunde.

5 råd i kulden til hunde

Sådan kan du hjælpe din hund med gigt gennem efteråret med færre smerter

5 råd i kulden til hunde

Varme

Hvis din hund lider af ledsmerter, er varme enormt vigtigt og brugbart. Varme kan er et fantastisk redskab til hunde som luder af ikke-inflammatoriske sygdomme i bevægeapparatet. Jeg kan godt lide at bruge varme til slidgigt, albuedysplasi, hoftedysplasi og spondylose – altid uden for et akut anfald. Men varme hjælper også ved kroniske gigtsygdomme og kroniske betændelsessygdomme. Udover at hjælpe på ledsmerterne, kan varmen også fremme ledbevægeligheden.

Du kan nemt bruge varmeterapi ved hjælp af rødlys og infrarødlys, kirsebærstenspuder og varmepakker. Du kan finde udførlige instruktioner om, hvordan det virker korrekt her: Varmeterapi – hvordan man bruger det korrekt til ledsygdomme.

Hundejakke

Det er hverken hundens pels eller størrelse der er afgørende for, om hunden har brug for en jakke eller trøje. For mange korthårede hunderacer, hunde med kort pels og hunde uden underuld er jakker og trøjer ofte uundværligt. Men det er ikke det eneste sted, hvor hundejakker giver mening. Du kan læse mere om hvilke hunde der har brug for en hundejakke i mit indlæg her.

Særligt ældre hunde og hunde med ledproblemer eller sygdomme, har stor gavn af hundejakker og trøjer, da disse beskytter ryg og led mod trælse vejrforhold. De beskytter mod kulde og fugt, som trænger ind i leddene. Du kan finde ud af alle de vigtige fakta i min artikel om de vigtigste fakta, når du skal vælge en hundefrakke .

Tilpas bevægelsen

Det er helt naturligt, at gåturene bliver kortere, når vejret er virkelig dårligt. Men det er stadig enormt vigtigt, at din hund bliver ved med at blive motioneret. Inaktivitet, altså manglende bevægelse kan få gigten i leddet til at fortsætte med at udvikle sig, og din hunds muskler kan svinde ind. Især hunde med gigt problemer har brug for en god muskulatur for at hjælpe kroppen på bedste vis. Målrettet, regelmæssig motionstræning med aktive øvelser er en god måde at kompensere for de kortere gåture på. Er du i tvivl om hvad og hvor meget der er godt for netop din hund? Det kan jeg godt forstå, for det kan være enormt svært og en djungel at finde rundt i. Derfor laver jeg skræddersyede træningsplaner som tager udgangspunkt i den enkelte hund og dens udfordringer, for målrettet at kunne aktivere og styrke hunden. Lyder det spændende? Så kontakt mig her og lad os tage en snak om din hund. 

Det er en fordel for hunde med ledproblemer at dele dagligdagens gåture ud på flere små og kortere ture, end færre lange. Det udmatter ikke hunden på samme måde og er en mere skånsom måde at motionere hunden på. 

Hyggelig soveplads

Hunde sover meget mere, end vi normalt er klar over. Det er faktisk helt normalt at hunde sover 17-20 timer i døgnet. Og selv når de ikke sover, ligger de ofte i deres seng og hviler sig.

Det er altså enormt vigtigt, at hunden ligger godt og lunt. Især hvis hunden har ledproblemer eller er ved at være gammel. En hundeseng eller madras af god kvalitet sikrer ikke kun en god positionering af led og rygsøjle og god blodcirkulation, men kan også hjælpe med at lindre smerter.

Smertelindring ved hjælp af kosttilskud til hund

Der findes et hav af forskellige planter og urter, som på forskellig vis kan bidrage til mere velvære. Og nogle af dem kan være en fordel at bruge, især hvis din hund døjer med ledproblemer. Alt afhængig af situationen virker de forskellige kosttilskud smertelindrende og antiinflammatorisk. Mange af dem giver også næring til leddet og understøtter brusken. Frankincense, djævleklo, ingefær, hyben og havtorn er blot nogle få eksempler. Samlet set findes der en bred vifte af naturlige midler som kan støtte hundens led. Husk dog altid at starte hos dyrlægen og tag en snak med dyrlægen inden du giver dig i kast med kosttilskud til din hund.